I just .. Idk.

Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal sige. Han er et svin. Jeg er sur på ham. Han har fucket det op - IGEN. Og jeg er ikke sikker på, om jeg gider finde mig i det længere. Jeg skulle havde forladt ham lige efter nytår, hvor han havde sit såkaldte "blackout" (psykose), og havde sex med sin eks, Camilla. Siden da, har han fucket det op flere gange. Rigtig mange gange. Og så den 6. september, skriver Camilla til mig over MSN, klokken tre om natten, at hun har "kneppet" med ham flere gange, mens han har været i et forhold med mig. Efterfølgende holdte hendes historie ikke helt vand, men det er en anden sag.

I går snakkede han om, at droppe sin medicin. Jeg blev bange, med det samme. For omkring nytår, fik han ikke medicin, og der havde han jo sex med Camilla...
Her er lidt af vores samtale, på MSN:

Ham: (16:09)

Jeg føler medicinen ødelægger den jeg engang var. Nu er jeg ingenting.

Mig: (16:10)

Du er ikke ingenting.

Du er rigtig meget.

Ham: (16:10)

Hvad er jeg så?

Mig: (16:11)

Du er min kæreste. Min forlovede. En af de mest fantastiske mennesker, jeg nogensinde har mødt, og er glad for at kende.

Du er så forstående, og kærlig.

Du er en god dreng. Det lyder måske lidt barnligt, men det er du.

Ham: (16:13)

Det kan jeg også være uden medicinen. Medicinen er gift for mig, føler jeg. Den hjælper kun mod psykoserne, ikke hvem jeg engang var.

Mig: (16:14)

Vil du virkelig gerne have dine psykoser tilbage? Så du kan bruge det som undskyldning for, at have sex med Camilla?

Ham: (16:16)

Tror du virkelig jeg vil af med medicinen, for at have en undskyldning for at ligge og kneppe den so? Hvis det er hvad du tror om mig, synes jeg slet ikke, du forstår mine problemer. Du tager mig ikke seriøst. Dét er din største bekymring; see, I know I shouldn't tell anything to you.

Ham: (16:17)

Jeg skal nok lade være, men jeg er rystet. Virkelig.

Mig: (16:18)
And you just broke my heart. Så vi står vel lige.

Hvad mere skal jeg sige?..
Efter lidt tid, fandt han ud af, at han virkelig havde dummet sig, ved at angribe mig, da jeg var bange.. Før ovenstående del af samtalen fandt sted, skrev jeg til ham, at hvis han stopper med, at tage sin medicin, skal vi ikke være sammen længere - det kommenterede han ikke engang... Han tror, det er tomme trusler, for det siger jeg jo hver gang.. Men lige pludselig, mener jeg det mere end jeg gjorde de andre gange, og så er det forbi. Game over. Og da jeg ikke gider on/off forhold, som oven i købet er langdistance, vil det være helt slut - no second chances!
Han er bange for, at jeg går fra ham, og det kan jeg fandme godt forstå! Jeg overvejer det virkelig denne gang. Annette, min elskede storesøster, giver mig troen på, at jeg kan klare mig uden ham. For det kan jeg! Jeg er stærk. I know I am.