Enough is enough

Har langt om længe fået min computer tilbage!! :3
I loooove it! ♥

Anyways, weekenden startede rigtig godt. Fredag tog jeg op til Gubbi efter skole, and it was all love, you know. Lørdag lavede vi mexicansk til aftensmad. Lørdag aften begyndte vi at snakke om hans tidligere piger. Det gik fint, indtil vi kom til, at en pige han havde noget kørende med, for ca 2½ år siden, har flirtet med ham, mens han har været i et forhold med mig. Han fandt deres samtalehistorik (fra MSN) frem. Jeg skimmede det meste af samtalen, in tears. Han havde flirtet tilbage. Og da hun spurgte ("af ren nysgerrighed"), om det egentlig var muligt, at hun nogensinde kunne få en second chance, svarede han: "Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tror, det kunne være muligt".
Han glemte sjovt nok bare lige, at nævne mig? Og det var altså ni måneder inde i vores forhold! I can't accept that.
Så fandt jeg en endnu ældre samtale med hans eks Camilla (I've told you about her before, right?) som starter før mit og Gubbi's forhold, og slutter efter. Dvs den "overlapper" ligesom der hvor han er mig utro med hende. Tidligere har han jo påstået, at han fik et blackout, og derfor ikke kunne huske noget. Men i samtalen, som foregår dagen efter de har haft sex, kan han altså, sjovt nok, godt huske det. Det var ligesom der, jeg bare fik nok...
Vi faldt i søvn under hver sin dyne, i hver sin side af sengen, omkring klokken syv om morgenen (søndag). Vågnede igen ved 11-tiden. Snakkede noget mere. Han begyndte at snakke om, om jeg ville slå op? Jeg havde svært ved, at sige, "Ja, det er slut", men til sidst, omkring 13-tiden, kom det ud. Han begyndte at græde, og jeg forsøgte at trøste ham så godt som jeg kunne, uden at ombestemme mig. Hans mor forstod selvfølgelig intet, for sådan noget kunne hendes søn jo aldrig finde på, vel.
Vi kom på banegården. Toget kom. Jeg gav ham et sidste kys, og sagde til ham, at jeg elsker ham, inden jeg satte mig ind i toget. Jeg så på ham ud af vinduet, så på, hvordan han fik tårer i øjnene igen. It broke my heart. Begyndte næsten selv at græde, men holdt tårerne inde. Læste resten af min bog, og sad ellers og kiggede ud af vinduet.
Da jeg kom til Horsens, en time før jeg plejer, gik jeg over til Annette, og snakkede med hende. Spiste der. Min mor kom og hentede mig lidt i 20, tog mig med hjem.
Vi sad lidt ude i bilen og snakkede. Hvad var der sket? Hvordan havde jeg det? Måtte Futte komme i påskeferien? Måtte Gubbi komme i påskeferien? Måtte Gubbi stadig godt komme med til bryllup? Osv.

Gik bare ind på mit værelse. Begyndte at tude. Snakkede lidt i fon med Gubbi. Fik sagt til min mor, at hvis jeg begyndte at græde i skolen i morgen, gik jeg altså hjem. Var (endelig) lidt på computeren, hørte Skillet (den CD han har lavet til mig♥), og græd mig selv i søvn.

Kom ikke i skole. Kunne ikke magte det. Blev hjemme. Spiste nudler til morgenmad sammen med en kop kamillete, lidt skumfiduser og en Yankiebar senere, og ellers bare lidt vand. Er ikke rigtig sulten.

Gubbi kom tilbage fra skolen. Og siden da, har vi cammet. ♥