fredag den 9. september 2011

Æv bæv

Jeg er syg i dag. (N)
Jeg vågnede op med hovedpine, kvalme, og svimmelhed. Besluttede mig for, at "se tiden an" og tage i skole, som Elna altid bad mig gøre. Min morgenmad bestod af to kopper kamillete, en vitaminpille, og en Pinex.
Jeg fik den sygete kvalme lige inden jeg skulle afsted - så slemt, at jeg sad på knæ foran wc'et i fem minutter. Men jeg cyklede selvfølgelig i skole alligevel, som den fighter jeg nu er! (Lol).
Jeg kom for sent. Men jeg tog i skole, og det var det vigtigste for mig. At jeg så ikke rigtig deltog i de to fysiktimer, og tog hjem i frikvarteret, er en detalje. Jeg cyklede som sagt hjem igen, og sov så tre-fire timer i streg. Jeg tror, jeg snakkede i telefon med Pirelli på et tidspunkt (det påstår min telefon i hvert fald), men jeg kan ikke rigtig huske, at have snakket med hende? Jeg må virkelig have været væk, når jeg har snakket i telefon i søvne! Jeg kan heller ikke helt huske, at have svaret på de sms'er, jeg har modtaget.. Hvilket faktisk skræmmer mig lidt Oo
Da jeg vågnede, og besluttede mig for at stå op (omkring klokken .. 13-14? Jeg faldte nok i søvn ca klokken 10, fordi jeg cyklede fra skolen klokken 9:35; lige da første frikvarter begyndte) lavede jeg mad. Selvom jeg ikke var sulten, vidste jeg, at jeg måtte have noget at spise. For hvordan skulle jeg ellers blive rask til i morgen? Mad, søvn, væske. Så skal min krop nok klare resten. Som den altid har gjort.
Min far kom hjem ved 18-tiden. Han tog afsted klokken 6:30 i morges. Han skulle på en eller anden tur til Limfjorden, med sit arbejde. Så jeg har været alene i mange timer i dag. And I wanted to, but I didn't. Be proud of me.

Det er begyndt at genere mig. Det plejer det ellers ikke. Jeg plejer at være okay med det - for det er jo fortid, ikke? Men jeg kan ikke se på hendes ansigt længere og se den veninde, jeg havde engang. Jeg savner hende ikke længere. Jeg fortryder ikke længere det, jeg har gjort og sagt. Hun er som et irriterende stykke stædigt tyggegummi, under min sko, som jeg bare ikke kan slippe af med; jeg bemærker det ikke hele tiden, men jeg kan mærke, at det er der, og jeg vil have det VÆK. Men det sidder fast, det satans lort.
Møgkælling.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar